Det første skridt for at få hjælp til ADHD er at få stillet den korrekte diagnose. Når ADHD-diagnosen er stillet, findes der forskellige behandlinger, der kan hjælpe.
Diagnosticeringen af ADHD kan være vanskelig og kræver oplysninger fra en række forskellige kilder. Det gøres bedst ved en omfattende udredning udført af en børne-/ungdomspsykiater eller en børnelæge med ADHD som speciale. Udredningen bør omfatte barnet, dets forældre og eventuelle pædagoger samt barnets skole, og der skal desuden tages hensyn til kulturelle faktorer i barnets miljø. Udredningen foretages sædvanligvis af et multidisciplinært team, hvori der indgår børnepsykiatrisk, pædiatrisk, psykologisk, pædagogisk og social ekspertise.
Ikke alle, der er hyperaktive, uopmærksomme og impulsive, har ADHD.
Følgende faktorer er oftest med i overvejelserne ved diagnosticering af ADHD:
- Symptomerne har stået på i mindst seks måneder og har et omfang, der hæmmer barnets udvikling.
- Der skal være tydelige tegn på klinisk signifikant nedsættelse af barnets sociale og indlæringsmæssige funktioner.
- Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere af barnets miljøer (ofte i hjemmet og i skolen).
- Nogle af de symptomer, der har forårsaget funktionsnedsættelsen, optrådte før syvårsalderen.
- Symptomerne optræder ikke udelukkende ved en alvorlig udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller anden psykotisk sygdom og kan ikke tilskrives andre psykiske forstyrrelser, som depression eller angst.
Informationerne herunder har til formål at hjælpe med at identificere den adfærd og de symptomer, der kan være tegn på ADHD. Kontakt lægen, hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse symptomer. Det kan være en god idé at udskrive tjeklisten over symptomer som forberedelse til konsultationen hos lægen.
