I mange år mente lægerne, at børn voksede fra ADHD, når de kom i puberteten. Men det er ikke altid tilfældet. Faktisk har cirka 70 % af alle børn med ADHD fortsat problemer med impulsivitet, problemløsning, beslutningsprocesser og opmærksomhedsforstyrrelse i teenageårene.
I puberteten skifter sygdommen karakter. Der er fortsat tegn på opmærksomheds- og koncentrationsproblemer samt impulsivitet, men nogle af symptomerne ændres. Den ydre hyperaktivitet ændres i retning af en indre uro, rastløshed og anspændthed i teenageårene. Det kan give problemer i skolen eller på arbejdspladsen, i familien og i sociale relationer.
Teenagere med ADHD kæmper ofte en hård kamp, da både deres uafhængighed og ansvar øges. Det kan resultere i trafikulykker, lavt selvværd, stof- og alkoholmisbrug og kriminalitet. Håndteringen af de store spørgsmål vedrørende identitet, kammeraternes accept og fysisk udvikling kan forårsage yderligere stress.
Unge med ADHD har en tendens til at fornægte sygdommen og vægrer sig ved at tage medicin i skolen, da de ikke ønsker at skille sig ud fra kammeraterne. Samtidig kan det være et spændende eventyr at blive ældre og mere uafhængig. Specielt for unge på 16 år og derover, der har ADHD, kan det være en god oplevelse at lære at sætte mål og træffe gode beslutninger. For at opnå dette er det vigtigt, at de lærer at forstå, at symptomhåndteringen også er en vigtig del af udviklingen af livsfærdigheder og håndteringen af hverdagssituationer.
De mest almindelige symptomer, der kan være indikationer på ADHD hos teenagere, er:
- Generelt sjuskeri, både i skolen og derhjemme.
- Altid forsinket med opgaver.
- Mister altid ting, eksempelvis skoleopgaver.
- Bliver let distraheret og har en kort opmærksomhedsspændvidde.
- Kommer ofte for sent i skole.
- Gør alt med en deadline i absolut sidste øjeblik.
- En usædvanlig sans for retfærdighed.
- Kommer med masser af undskyldninger for ikke at få tingene gjort.
- Giver indtryk af ikke at lytte ved direkte tiltale.
Det er vigtigt at forstå de adfærdsmæssige forskelle hos teenagere med ADHD, da mange unge generelt har perioder med problemfyldt adfærd i teenageårene. Det gør det lettere at tackle sygdommen og sikrer en bedre social integrering i familien og i klassen.
